Folkeuniversiteternes Dag,
d. 11.-17. september 2023

Bæredygtig viden nær dig
Folkeuniversiteternes Dag, 
d. 11.-17. september 2023

Folkeuniversiteternes Dag

D. 11. september - 17. september 2023 afholdes Folkeuniversiteternes Dag, hvor vi har samlet en mangfoldig række af spændende arrangementer landet over. I år sætter vi særligt fokus på bæredygtighed - du kan komme til foredrag om økologisk økonomi i Holstebro, forundres over insekternes Costa del Sol i Vejen eller blive klogere på atomkraft i Frederikssund. På siden her kan du få overblik over ugens arrangementer, få smagsprøver på, hvad du kan opleve og finde links til, hvor og hvordan du kan tilmelde dig.

Arrangementer d. 11. september til d. 17. september

Biodiversitet

Mangfoldigheden af liv – biodiversiteten - i Danmark og overalt på Jorden svinder den ind. Vi har en biodiversitetskrise. Hvor alvorlig er den? Og hvad kan vi gøre for at bevare og genoprette biodiversiteten? Få et overblik over biodiversitetens tilstand globalt og i Danmark samt et bud på, hvad man selv kan gøre i hverdagen i sin egen have eller på sin egen grund for at støtte biodiversiteten. Blandt de talrige råd og ideer er der blandt andet eksempler på, hvordan man får mange vilde plantearter og sommerfugle til at trives i haven, og hvordan haver kan være indgang til at forstå naturen og bæredygtig levevis bedre.

Michael Stoltze, biolog , forfatter og skribent

Dato: lørdag d. 9. sep. Tid: 10:00-13:00 Sted: Regionshuset, Overdamsvej Viborg Tilmeld dig her

Truslen om lokal oversvømmelse - hvor galt kan det egentlig gå i området omkring Limfjorden?

Et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter er indsnævringen af Thyborøn Kanal. Projektet skal sikre den vestlige del af Limfjorden mod oversvømmelser. Oversvømmelser i hele den vestlige del af Limfjorden har gennem tiden ført til tab af store værdier i form af ramte kystbyer, ødelagte marker og oversvømmede sommerhusområder, hvor beboere har måtte evakueres. I stedet for mange lokale klimaløsninger arbejdes der på én markant og fælles klimasikring ved Limfjordens åbning mod vest ved Thyborøn Kanal.

Laurits Bernitt, cand.polyt., Lemvig Vand

Lis Sørensen, energikoordinator Lemvig Kommune

Sarah Lund, director of international collaborations and strategic sustainability initiatives, Klimatorium

Dato: tirsdag d. 12. sep. Tid: 19:00 Sted: Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle Tilmeld dig her

Et nyt fremtidens Danmark – det bæredygtige velfærdssamfund

Det danske velfærdssamfund er truet og presset. Bæredygtighed, demografi, ulighed, biodiversitet og andre forhold er vigtige forklaringsfaktorer. Den aktuelle debat handler i høj grad om helt kortsigtede forhold. Og det er nødvendigt. Men det er også afgørende vigtigt, at borgere, politikere, foreninger, forskere, kunstnere, erhvervsledere, fagforeninger m.fl. fokuserer på den langsigtede udvikling.
Vi skal tale meget mere om, hvordan fremtidens Danmark kan og skal se ud. Vi skal tage bestik af de udfordringer og muligheder, som tegner sig i fremtiden, og som bliver fremtidens realiteter. De 17 verdensmål kan hjælpe os med at drøfte dette, og de kan benyttes til at tegne billeder af et andet fremtidens Danmark. Et nyt bæredygtigt samfund.

Steen Hildebrandt, professor (em), ph.d. og adj. professor, forfatter og medlem Folketingets 2030-Panel

Dato: mandag d. 11. sep. Tid: 16:00-18:00 Sted: VIA University College, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens Tilmeld dig her

Klimakrise og bæredygtig omstilling – har økologisk økonomi svarene

Hvordan kan vi forstå de udfordringer, som klima- og biodiversitetskriserne rejser? Og hvilke omstillinger er der brug for at sætte i værk?
Foredraget belyser økologisk økonomis bud på svarene. Perspektivet sætter det naturmæssige grundlag for samfundet – energi, økosystemer, ressourcer – i centrum for den økonomiske forståelse og lægger op til at ”regne i natur” i stedet for penge. Desuden fremhæves det, hvordan den materielle rigdom i vores del af verden er baseret på andres fattigdom, og hvorfor omfordeling bør være en central del af bæredygtig omstilling. Forskellige spørgsmål knyttet til bæredygtig omstilling diskuteres: Er fortsat økonomisk vækst forenelig med bæredygtig omstilling? Har vi råd til omstillingen, og hvordan skal vi prioritere? Hvordan kan markeder styres i en bæredygtig retning? Hvad indebærer det at anlægge et systemperspektiv på omstillingen?

Inge Røpke, professor Emerita, Aalborg Universitet

Dato: onsdag d. 13. sep. Tid: 19:00-21:00 Sted: Holstebro Bibliotek, Bibliotekssalen Tilmeld dig her

Reformationen og oplysningens kirkehistorie - kunst og arkitektur I : Fra Reformationen til den Westfalske Fred og en ny verdens begyndelse

De protestantiske reformationer kom ikke ud af det blå. Reformationerne havde været i gang i en længere periode, men først i begyndelsen af det 16. århundrede var forudsætningerne for, at en ny form for religion kunne opnå institutionel gennemslagskraft. I dette foredrag ser Anders Klostergaard Petersen på de historiske forudsætninger for reformationerne, deres gennemførelse og de krige, som de efterfølgende udløste. Med den Westfalske Fred i 1648 kom det til en foreløbig afslutning på krigene, men fredsslutningen markerer også begyndelsen på en ny æra, den tidligste oplysningstid og dermed også en anden måde, hvorpå man ser kristendom og religion.

Anders Klostergaard Petersen, lektor v. Århus Universitet

Dato: torsdag d. 14. sep. Tid: 19:00-21:00 Sted: Holstebro Museum, Folkesalen Tilmeld dig her

Benjamin Koppel, Anna´s Sang

Mag.art., journalist Marie Louise Kjølbye præsenterer Benjamin Koppels bog "Annas sang"
Som udgangspunkt er historien især sørgelig: Hannah er et sidestykke til den nok mest urimelige skæbne i Thomas Manns slægtsroman Buddenbrooks – Med flotte replikudvekslinger har Benjamin Koppel skrevet en tragikomisk roman om pligt og passion, men også om danske jøder, der er stolte af både egne traditioner og af familiens integrationsevne. Man forstår musikkens dragning på familien, der ikke kan lade være. Medmindre de, som Hannah, bliver tvunget til at holde snitterne fra tangenterne. Bogen påviser også at vi mere end nogensinde brug for kunst til at få nye perspektiver på vores liv og verden. Og sikken debut. Sikken integrationsroman.

Marie Louise Kjølbye, journalist (DJ), mag.art.

Dato: mandag d. 11. sep. Tid: 10:00 Sted: Kirkehuset, Torvet 1, 7620 Lemvig Tilmeld dig her

Fremtidens klimaneutrale energisamfund – set med danske og globale briller

Foredrag med cand. polyt (miljøingeniør) Jacob Fink Ferdinand.

Få en lokal og global indsigt i en af tidens største udfordringer:

  • Hør om omstillingen fra et fossilt baserede samfund til et samfund der baserer sig på klimaneutrale og bæredygtige energikilder og -teknologier.
  • Hør om hvor langt vi er med den grønne omstilling af vores energisystemer og om hvad vi kan forvente vil ske de næste 10-15 år.
  • Hvilke nye energiteknologier og muligheder ser vi ind i, f.eks. power-to-X.
  • Hvordan vil skibsfarten, flytrafik og landtransport forandres,
  • - og ikke mindst hvordan kommer det hele til at hænge sammen og for eksempel koble sig til fremstilling af nye biobaserede materialer og produkter som f.eks. plast.


Jacob Fink Ferdinand er Civilingeniør i Miljø og HD i Ledelse, Organisation og Innovation. Han er akkrediteret Collective Leadership Facilitator og associeret til Collective Leadership Institute, Som partner i Nordic Consulting Group, udfører han internationale udviklingsopgaver relateret primært til miljø, klima og partnerskaber.

Dato: tirsdag d. 12. sep. Tid: 19:30 Sted: Frivillighuset Lemvig Tilmeld dig her

Rundt om Grundtvig – et musikalsk foredrag

Glæd jer til et foredrag, hvor Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek fortæller den gribende historie om Grundtvigs liv og virke fra vugge til grav. Foredraget vil være krydret med fællessange fra Grundtvigs enorme sang- og salmeproduktion. Biblioteksmusikant Peter Elmelund spiller til alle fællessangene. Nikolai Frederik Severin Grundtvig er en af de mest betydningsfulde kulturpersonligheder i Danmark. Hans betydning for skole, dannelse, kirkeliv og folkelig oplysning har været kolossal og har haft betydning langt ud over Danmarks grænser. Grundtvig har sat sit markante aftryk på store og vigtige dele af samfundet og havde tilmed også et utroligt spændende og langt liv.

Inger Nygaard Kaad og Peter Elmelund, cand. mag. i nordisk sprog og litteratur biblioteksmusikant

Dato: tirsdag d. 12. sep. Tid: 10:30 Sted: Kristrup Sognegård, Ørneborgvej 5, 8960 Randers SØ Tilmeld dig her

Thit Jensen, den sidste valkyrie

”Hun var en flamme”. Sådan sammenfattes Thit Jensens liv og gerning.
Hun trådte på patriarkatets ømmeste ligtorne, frygtløst - forkætret og elsket som foredragsholder i 1920’erne og -30’erne og som forfatter af en lang række historiske romaner. Hun var medstifter af bl.a. ”Frivilligt moderskab” og ”Foreningen for seksuel oplysning”.

Hanne Lise Rosenberg, cand. theol., sognepræst

Dato: onsdag d. 13. sep. Tid: 10:30-13:30 Sted: Clemenshuset, Parkboulevarden 15, 8900 Randers C Tilmeld dig her