Folkeuniversiteternes Dag
d. 9.-15. september

Forstå svampene før du plukker dem

For tredje år i træk kan vi indlede efteråret med at invitere til videnskabelig svampejagt med biologen Martin Schier Christiansen som en særdeles kyndig og underholdende guide.

Vi starter i den store shelter “Indsigten” tæt ved Skovskolen i Nødebo, hvor vi får en introduktion til svampenes forunderlige liv. Vi hører om deres betydning for skovens samlede biologi, om hvorfor nogle er giftige og hvordan svampe bruges overalt. Vi får selvfølgelig også bud på, hvor vi kan finde de spiselige arter.

Efter cirka en times foredrag går vi på jagt, enten hver for sig eller i følge med Martin. Bagefter gennemgår og beskriver han fangsten.

Turen varer cirka til kl. 14.00. Tag madpakke med – en vand, frugt og kiks er med i prisen.

Gratis adgang for børn under 15 i følgeskab med voksne.

Martin Schier Christiansen, mykolog og cand.scient. i biologi.

Kunstig intelligens – teknisk vidunder eller ny dyb trussel

Kunstig intelligens er tidens helt store emner. Vil den nye teknik hjælpe os til at kurere sygdomme, hurtigt skaffe ny viden og lette os for trælse og kedelige jobs? Eller er det tværtimod en trussel, der vil koste tusindvis af job, føre til øget overvågning og på sigt tage magten fra os som mennesker?

I dette foredrag giver professor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet os en kort introduktion til, hvad kunstig intelligens (AI) egentlig er, både historisk og i moderne forstand. Dernæst sættes fokus på de samfundsmæssige gevinster og udfordringer knyttet til hastigt voksende brug af AI på tværs af samfundets sektorer, virksomheder og institutioner. Der vil blive givet en række eksempler på, hvordan kunstig intelligens kan bidrage positivt til samfundsudviklingen, men også hvordan brugen af AI kan medføre skade, misinformation, diskrimination og tab af kontrol.

Thomas Ploug, professor v. Aalborg Universitet

Fri entré. Tilmelding nødvendig

For livets skyld – Aabenraa Pædagogseminarium 1953-2023

I denne forelæsning oprulles den spændende og konfliktfyldte historie om pædagoguddannelsen i Aabenraa fra den spæde begyndelse på Statsskolen i 1953, over ungdomsoprøret i 1970’erne, krisen i 1990’erne og fusionerne i 2000’erne til det nye tværfaglige campus på UC SYD fra 2017. Historien relateres til den større historie om velfærdsstatens og velfærdsprofessionernes udvikling i Danmark.

Hans Henrik Hjermitslev, lektor ved UC SYD i Aabenraa og ph.d. i videnskabshistorie fra Aarhus Universitet 

Ingen tilmelding. Billetsalg i døren.

Præsidentvalg i USA midt i en kold borgerkrig

USA’s præsidentvalg 2024 finder sted i en nation præget af ”kold borgerkrig” små fire år efter, at frustrerede Trumptilhængere stormede Kongressen den 6. januar 2021.

Hvorfor er USA så politisk polariseret i dag? Hvad er det for nogle mærkesager, der deler amerikanerne? Hvor dybt stikker den politiske splittelse historisk set? Hvordan kommer præsidentvalget til at forløbe? Hvilken betydning har primærvalgene og valgmandskollegiet? Hvad betyder skudattentatet mod Trump for valgkampen og Kamala Harris’ indtræden på den politiske scene som en erstatning for præsident Biden? Hvad bliver mon udfaldet af valget? Er USA’s demokrati truet?

Jørn Brøndal, Professor og leder af Institut for Amerikanske Studier, SDU

Esbjerg i den nye verdensorden

Sikkerhedspolitik, energiproduktion, forsyningssikkerhed, grøn omstilling, hybridkrig – det hele smelter sammen i Esbjerg. Med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger sætter Rasmus Dahlberg, lektor ved Forsvarsakademiet og leder af Center for Samfundssikkerhed, en nål i kortet og placerer Esbjerg i den nye verdensorden.

Rasmus Dahlberg, lektor ved Forsvarsakademiet og leder af Center for Samfundssikkerhed

KIG OP – et kald på fordybelse i en verden af distraktioner

Vores sind, koncentrationsevne, nærvær, søvn, relationer og samfund er blevet kodet om af den digitale revolution, som techgiganter uhindret fik lov at folde ud i vores liv. I dag ønsker over halvdelen af danskerne at bruge mindre tid med deres smartphones, men har svært ved at løsrive sig. Vores autonomi er udfordret, skærmene er en konstant kilde til konflikt i familielivet, og mange føler, at tiden løber fra dem. Men det er ikke for sent at kigge op og genfinde menneskelig værdi og trivsel.

Jakob Sorgenfri Kjær, journalist og forfatter

Tilmelding til fu.soenderborg@gmail.com

Miljø og naturkatastrofer i Danmarkshistorien

Natur- og miljøkatastrofer i Danmarkshistorien: Fra heden til Nordic Waste.
Havmiljøet har det værre end nogensinde, kystområder står under vand, og folkestemningen er på kogepunktet over den seneste miljøskandale. Hvordan er det gået så galt – og har det nogensinde været anderledes?

Historiker Rasmus Wichmann tager dig en tur igennem en danmarkshistorie fuld af afskovning og katastrofale oversvømmelser, men også landvindinger og miljølovgivning helt tilbage fra 1536! Kom til foredraget og lad dig chokere – men gå ud af det igen med fornyet optimisme. Det har nemlig set meget værre ud.

Rasmus Wichmann, cand.mag. og historiker 

Foredragskoncert med kendte og ukendte digte af Halfdan Rasmussen

Mange kender den sjove digter Halfdan Rasmussen. Generationer af børn er vokset op med "Halfdans ABC" og har glædet sig over hans sproglige påfund. Kun få kender imidlertid hans alvorlige side, som den kom til udtryk i digte – flere præget af krig. En af dem, der kender til Halfdan Rasmussens digte og liv, er komponisten, sangeren og musikeren Eddie van Lüthje. Han satte som 16-årig for første gang musik til Halfdans digt ”Til min bror”, og Halfdan roste melodien. Siden er det blevet til mere end 90 kompositioner.

Eddie van Lüthje, komponist & Helle Reumert, sanger

Polen efter PiS. Fra autokrati til demokrati?

I de sidste 8 år frem til 2023 var Polen regeret af PiS-styret – partiet for Lov og Retfærdighed - som stod for meget konservative reformer.  Partiet er ofte i konflikt med EU, som Polen blev medlem af d. 1.maj 2004.

I 2023 blev PiS væltet af et valgforbund, KO, af partier, som ønskede Donald Tusk – den tidligere formand for det europæiske råd- som ny premierminister. Det er hele to gange lykkedes polakkerne at stemme sig af med autokrater – i 1989 og 2023.

Men hvordan genindfører man demokrati?

Vibe Termansen, cand.mag i historie og østeuropastudier

I lyset af Nordafrika

Særudstillingen I lyset af Nordafrika præsenterer danske kunstneres værker fra Theodor Phillipsens tur til Tunis i 1882 over J.F. Willumsens ophold samme sted i 1914 og i Oran 1931-32 til Ejler Bille og Agnete Therkildsens besøg i Marrakech i 1951 og 1962.

Udstillingens tyngde ligger i J. F. Willumsens arbejder, som suppleres med en række værker af hans danske kolleger. Hertil kommer historiske fotografier, breve og dagbøger.

Tine Nielsen Fabienke, museumsinspektør v. Fuglsang Kunstmuseum

Maleri: J.F. Willumsen, Arabere ved en kilde (udsnit), 1931. Nasjonalmuseet, Oslo. Foto: Børre Høstland

Shamaner og ånder i historiske og aktuelle fremstillinger

Er nogle sten levende, kan skovens træer iagttage dig, og taler dyr til shamaner? Animisme er grundlaget for shamanisme. Foredraget tager os på en historisk rejse fra stenalderen og antikken til vikingetiden og nutiden for at finde ud af, hvad animisme og shamanisme er, og måske hvorfor begge dele igen breder sig i dag. Og hvorfor disse anskuelser og traditioner i dag belyses af eksperter, der beskæftiger sig med alt fra antropologi og religion til biodiversitet og klimaforandringer.

 Rune Engelbreth Larsen, idehistoriker, forfatter og naturfotograf

Ingen tilmelding. Billetsalg i døren.

Fremtidens proteinforsyning for mennesker og dyr

Kan vi dyrke proteiner nok til foder og mad for mennesker i Danmark i fremtiden? I Foulum forskes i de klima- og miljømæssige gevinster ved en øget lokal produktion af plantebaseret protein, nærmere bestem græs og soyabønner. Markerne med bæredygtig græsbiomasse og bioraffinaderiet besøges, kombineret med forelæsning.

Lene Stødkilde, ph.d. in Medical Sciences, Aarhus University, Health & Jim Rasmussen, seniorforsker v. Institut for Agroøkologi - Klima og vand

AI - kunstig intelligens fordele og ulemper

Kunstig intelligens (AI) har potentiale til at revolutionere mange samfundsmæssige institutioner: fra sundhedsvæsenet og finanssektoren til transport og detailhandel. Med evnen til at behandle store mængder data kan AI forbedre beslutningstagning, øge effektivitet og give nye muligheder for innovation.

Men AI giver også udfordringer i forhold til gennemsigtighed, tillid, identitet og ansvarlighed. En af de centrale udfordringer er "uigennemsigtigheden" af komplekse AI-systemer, som kan gøre det svært for mennesker at forstå, hvordan AI er nået frem til en bestemt beslutning eller anbefaling.

Denne manglende gennemsigtighed kan føre til mistillid og rejse etiske bekymringer såsom bias og diskrimination. Som AI fortsætter med at udvikle sig, synes det derfor afgørende at sikre, at AI-systemer er gennemsigtige og ansvarlige, og at vi kan stole på dem til at træffe beslutninger, der er i overensstemmelse med menneskelige værdier og mål. I dette foredrag vil vi udforske og diskutere nogle af disse fordele og udfordringer ved brugen af AI.

Jens Christian Bjerring, lektor og forskningsprogramleder v. AU

Min voksenfrie barndom og fortællingen om modløbere

I foredraget tager Bent os med på en levende vandring i sporene på byens mange originaler. Her hører vi bl.a. om en afbrændt badeanstalt, om natlige indbrud i en pølsevogn og om en vædder under familiens køkkenbord. 

Bent Riis og Horsens Kunstmuseum har netop udgivet bogen “I gamle dage havde jeg nøgle til pølsevognen”. I den fortæller forfatteren om alle de originale mennesker og miljøer som engang levede i Horsens.

Bent Riis, forfatter og foredragsholder

Om at være et selv ifølge Kierkegaard og Løgstrup

Søren Kierkegaard (1813-1855) og K.E. Løgstrup (1905-1981) er dansk tænknings største kulturkritikere, men deres tænkning er vidt forskellig. Iflg. Kierkegaard er selvet noget, man er undervejs til. Iflg. Løgstrup er det noget der enten blokerer eller dukker op ”bag om ryggen” på os. Begge er de imidlertid enige om, at det at blive sig selv er afgørende for vores liv.

 I foredraget fokuserer vi på de centrale spørgsmål om menneskets eksistens. Hvem er jeg, hvad skal jeg med mit liv, og hvad er lykke?

Bjørn Rabjerg, cand.mag., ph.d. og højskolelærer

Stormfloder, drukneulykker og pulsvodfiskeri: Et liv på kanten af havet

I løbet af 1800-tallet ændrede kystlandskabet sig markant på Limfjordstangen på grund af stormfloder, kysterosion og sandflugt. En udfordring, som familierne på tangen måtte forholde sig til og tilpasse sig efter. Dette foredrag vil give et indblik i, hvordan landskabet på tangen udviklede sig over tid og hvordan stormfloderne gang på gang skabte nye vilkår.

Omdrejningspunktet for foredraget vil være, hvilken betydning landskabsændringerne fik for de enkelte familier. Men det er samtidig en fortælling om hverdagen på tangen, med fiskeri på havet og fjorden, drukneulykker, fraflytninger og meget mere.

Camilla Andersen, ph.d. i miljøhistorie, museumsinspektør v. Museum Mors

Mo Yan / Hvidløgsballaderne

Gå efteråret i møde med ny viden om kinesisk litteratur og inspiration til essentielle kinesiske litterære værker, du bør kende.

Med udgangspunkt i romanen ”Hvidløgsballaderne” af den nobelprismodtagende kinesiske forfatter Mo Yan, giver ph.d. i kinesisk litteratur og ekstern lektor v. Københavns Universitet, Peter Damgaard, en indføring i Mo Yan´s forfatterskab og dette hovedværk fra 2001.   

Peter Damgaard, ph.d. i kinesisk litteratur og ekstern lektor v. Københavns Universitet

Ingen tilmelding. Billetsalg i døren.

Ikoniske fotografier – nogle billeder glemmer vi aldrig

Mennesker husker i billeder, og vores visuelle hukommelse er nærmest uendelig.

Gennem årene har vi set millioner af billeder – og så er der alligevel nogle af dem, der bliver hængende og bliver en del af vores eksistentielle beredskab. Dem kalder vi ikoner, og en meget stor del af dem er fotografier.

Gunner Byskov, vil præsentere nogle af disse ikoniske fotografier, som stammer fra 1840 og frem til vores årtusinde.

Gunner Byskov, cand mag., fagansvarlig for fotografisk teknik på lex.dk og forelæser om fotografiets historie m.m. 

Tilmelding: madumflodvej6@gmail.com / tlf. 40172257

Danmark set fra en togkupé

Martin Zerlang vil tage os med på en spændende kulturhistorisk rejse med toget.

Oplev ham fortælle om, hvordan toget og jernbanerne har omskabt landskab og byer, ligesom de har omskabt selve tiden; med køreplanens indtog måtte alle stille på urene og indrette sig efter den samme tid.

Zerlang belyser også hvordan politik, økonomi, kunst, litteratur, musik og mentalitet tog form og farve efter jernbanedriften, efter den første strækning blev indviet i 1847, da lokomotivet Odin rullede ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde.

Martin Zerlang, mag.art., emeritus v. Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Weyse – komponisten, manden og hans København

Måske er Weyse ikke en komponist, som hvert et skolebarn kender navnet på, og måske heller ikke alle voksne.

Men alle kender hans sange. "Den signede dag", "Julen har bragt", "Nu titte til hinanden" og "I østen stiger solen op"……;

Disse udødelige sange følger os bogstaveligt talt fra vugge til grav. Af den grund alene, fortjener Christoph Ernst Friedrich Weyse en hyldest og særligt i år, hvor han ville være fyldt 250 år.

Christian Tobiassen, cand.mag. i filosofi og projektleder i det danske barokorkester Concerto Copenhagen 

Ingen tilmelding og fri entré.

Det fotografiske portræt

Kunstpædagogik som en mulig vej til et bedre samfund for alle

Kunstpædagogik handler om at kombinere kunst og pædagogik. I denne sammenhæng kan kunst forstås bredt som dækkende mange kunstformer, og pædagogik forstås som udbredelse af kunst og muligheder for deltagelse i skabende fællesskaber.

I 1918 beskrev professor Helga Eng, hvorfor kunstpædagogik er vigtigt både for den enkeltes livsnydelse og for udvikling af samfundet. Men hvordan ser det ud med kunstpædagogikken i dag, hvor både forståelse af individ og samfund har ændret sig? Med udgangspunkt i sin forskning, fortæller Hanne Kusk om kunstpædagogik og hvorfor vi har brug for kunst og kunstpædagogik som en mulig vej til et bedre samfund for alle.

Hanne Kusk, ph.d. i kunstpædagogik og lektor

Ingen tilmelding og fri entré.

Foto: Hanne Kusk 

Litteraturens betydning

Der er efterhånden mange forskningsresultater, der viser, at man både lever længere og kan styrke sin mentale sundhed, blandt andet afhjælpe depression og stress, gennem skønlitteraturen.

De senere år har flere og flere kommuner og institutioner fået øjnene op for dette aspekt og tilbyder såkaldt ”kultur på recept” for stressramte borgere.

Mette Steenberg, direktør i Læseforeningen, cand.mag. spansk og filosofi og  ph.d. i semiotik

Den fantastiske teenagehjerne

Unge opfører sig langt bedre end for bare én generation siden. De drikker mindre, ryger mindre og begår mindre kriminalitet. Samtidig har de fået det værre. De føler sig mere utilstrækkelige, stressede, ensomme og kede af det end tidligere. Få indblik i den fantastiske teenagehjerne og bliv klogere på, hvad der sker i ungdommen med forfatter og psykolog Per Frederiksen.

Per Frederiksen, psykolog, ekstern lektor på Aalborg Universitet og seniorkonsulent og talsperson i Red Barnet. 

Klimaforandringernes natur - fra begyndelse til slut

Klimaet har altid været under forandring, men menneskets ageren her på denne planet har ændret betingelserne og skabt en kunstig ændring af naturens stabilitet. Det har naturligvis konsekvenser, som vi nu ser overalt på kloden. Det kan vi godt gøre noget ved, hvis vi vil! Men det er en bunden opgave, som vi kun kan løse i fællesskab.

Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaformidler

Kan der være liv i rummet - og hvordan kan vi måske finde det?

Er jorden virkelig det eneste sted i universet, hvor der findes liv? Hvad ved vi om forudsætningerne for liv? Findes der liv på Mars eller /og på exoplaneter, og hvordan kan vi undersøge det?

Disse astrobiologiske spørgsmål vil Kai Finster komme ind på i sit foredrag. Besvarelsen af disse spørgsmål kræver et tæt samarbejde mellem mange fagdiscipliner inkluderende biologi, molekylærbiologi, kemi og fysik. Desuden berører besvarelserne en række etiske aspekter, blandet andet hvad det betyder for vores syn på jorden, som et unikt habitat. Kan vi bare ødelægge jorden for derefter at flytte til en ny planet – og ødelægge den også?

Efter foredraget vil der være mulighed for et besøg i Discovery Dome.

Kai Finster, professor v. AU Institut for Bioscience

Foto: https://images.nasa.gov/

Den tyske nazisme og antikken

Den 11. september kan du høre historiker Tønnes Bekker-Nielsen fortælle om ophavet af nazisternes ideologi, og hvordan kilden for propagandaen bevægede sig fra det germanske nord til antikkens græske kultur.

I 1920’erne var nazismen ideologisk fokuseret på arven fra det germanske nord, men efter Hitlers magtovertagelse i 1933 fik nazisterne øje for propaganda-potentialet i antikkens græske kultur, navnlig i forbindelse med de olympiske lege i Berlin i 1936.

Indadtil fremhævede man særligt oldtidens spartanere som forbilleder for de unge, racerene kadrer, der skulle opbygge det tyske tusindårsrige.

Tønnes Bekker-Nielsen, lic.phil., dr.phil., lektor emeritus v. Institut for Kultur og Sprogvidenskaber

Havtorntid

Beskrivelserne af planter og geologi, hav og muld, fugle og fisk gør øen til et organisk billede på skønhed, skrøbelighed og livets forgængelighed – og til en påmindelse om, at mennesket ikke er herre over naturen, men lever tæt forbundet med den.

I foredraget beskæftiger Christian Lundager og Andreas Harbsmeier sig med bogen ”Havtorntid” skrevet af den nu afdøde DDR-forfatter Hanns Cibulka og udgivet på dansk i januar 2023.

Christian Lundager har oversat bogen, Andreas Harbsmeier er forlægger, og sammen har de skrevet et fyldigt og indsigtsfuldt efterskrift.

"Havtorntid" er dagbogsoptegnelser fra tre måneder på Østersø-øen Hiddensee i sommeren og efteråret 1971. I al sin nøgternhed åbenbarer øen sig både som landskab, som myte og som længsel. Dagbogsskribenten Hanns Cibulka vækker med sine på én gang poetiske og jordbundne beskrivelser Hiddensee til live for læseren i en række optegnelser, der mere end halvtreds år senere stadig tryllebinder og sætter sig i sindet.

Christian Lundager, skønlitterær oversætter og cand.mag. i litteraturvidenskab og Andreas Harbsmeier, forlægger og cand.mag. i tysk og litteraturvidenskab  

Bag om det amerikanske valg 1: Valgsystemet

Tirsdag den 5. november 2024 går amerikanerne til valg. Her bliver det afgjort om den sent valgte demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris bliver USA's første kvindelige præsident eller om det bliver republikanerne i skikkelse af Donald Trump, som sætter sig på præsidentembedet de næste fire år.

Samtidig er der også valg til USA's kongres. Et valg som får stor betydning for den næste præsidents handlemuligheder i de kommende år.

Vi varmer op til valget, og går i dybden med en række vigtige temaer og spørgsmål, som kommer til at dominere valgkampen og afgøre udfaldet.

Bliv klædt på til middagssamtalen om det amerikanske valg.

Anne Mørk, ph.d. i amerikanske studier