Folkeuniversiteternes Dag,
lørdag d. 17. september 2022

Mindretallet under mikroskopet

Hvordan skal det danske mindretals historie fortælles? Og kan mindretallets fortid og nutid undersøges uden at man selv påvirker resultaterne for meget? Det er to vigtige spørgsmål, når vi i Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek varetager vores opgaver. Er det overhovedet muligt både at være nært forbundet med mindretallet og at foretage neutrale undersøgelser og en nuanceret formidling? Det er emnet for Rejhan Bosnjaks og Mogens Rostgaard Nissens oplæg i forbindelse med Folkeuniversiteternes Dag.

Mogens Rostgaard Nissen og Rejhan Bosnjak, hhv. forskningsleder, ph.d. og historiker, ph.d.

AFLYST - Vi maler byen grøn - 5 ting du ikke vidste om klima og bæredygtighed

Klimakampen og indsatsen for at skabe en grøn og mere bæredygtig hverdag er en af tidens allervigtigste udfordringer. Og en sag, som ikke mindst generationen af unge har engageret sig i.

Gør en forskel - kom og vær med, når Sydvestjysk Folkeuniversitet i et særarrangement for unge sætter fokus på klima og bæredygtighed.

Sebastian Mernild, prorektor og professor, klimaforandringer og glaciologi, Syddansk Universitet (SDU), Jakob Christensen, Direktør og stifter, GRØN samt vært på podcasten Klimakrøller, Nicolaj Aarøe, Viceborgmester i Esbjerg, Jasmin Lykke, klimarådsformand og studerende på Rybners STX, Stinne Johnsen Kittelman, klimaaktivist i Den Grønne Studenterbevægelse og studerende på Esbjerg Gymnasium

Holberg og dansk teater til tiden gennem 300 år

Siden Holberg skrev og opførte Den politiske kandestøber på scenen i Lille Grønnegade Teatret midt i København i 1722, har dansk teater været til tiden om tiden. Den politiske kandestøber var en brandaktuel komedie i 1722, på dansk og for et nyt dansk publikum midt i et nedslidt København og et enevældigt Danmark, hvor borgerne så småt søgte politisk indflydelse. Kandestøberen og de andre kendte Holbergkomedier har været spillet og fortolket løbende siden da – og bliver det stadig, bl.a. med Aarhus Teater og Christian Lollikes Erasmus Montanus, spillet i Holbergs fødeby, Bergen i 2021. Holbergs komedier har noget ved sig, der både synes eviggyldigt og samtidigt har potentiale til at slå ned på skiftende tiders samfunds- og kulturliv og sætte skarpt komisk lys på aktuelle tendenser.

Peter Christensen Teilmann, direktør for Teatermuseet i Hofteatret

Forstå svampene, før du plukker dem

September er svampetid. Med dette foredrag lærer du ikke bare at kende de forskellige svampe, men får også en dybere indsigt i deres forunderlige verden. Vi mødes i Skovskolens fantastiske åbne foredragssal til en grundig indføring i svampenes biologi, drager selv på svampejagt og vender tilbage til skolen, hvor foredragsholderen, videnskabelig assistent Martin Schier Christiansen, gennemgår dagens fangst. Undervejs serveres en sandwich og en forfriskning.

Martin Schier Christiansen, videnskabelig assistent, Sektion for Biodiversitet, Københavns Universitet

Natur og bæredygtighed II: Bæredygtig skovdrift og nyere tendenser inden for skovdrift i Danmark og EU

To foredrag arrangeret i samarbejde mellem Skjoldungernes Land Folkeuniversitet og Frederikssund Folkeuniversitet. Se også Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

De sidste årtier har medført voldsom udvikling i de krav, samfundet stiller til skoven og dermed for skovdriften. Hvor træproduktion til og med 2. Verdenskrig var hovedformålet med driften, er principper om flersidighed i driften af vores skove vokset konstant. Skovene skal i dag ud over træproduktion skabe rammen for fritidslivet og rekreative muligheder for en voksende bybefolkning, bidrage til sikring af vores drikkevand, og de bliver i dag betragtes som helt centrale for at løse de to største globale udfordringer – biodiversitets- og klimakrisen. Hvordan kan disse mangesidede og til en vis grad konflikterende krav forenes samtidig med, at skoven skal gøres mere robuste overfor de kommende ændringer i klimaet? Foredraget belyser begrebet bæredygtig skovdrift og giver et overblik over EU-kommissionens nyeste tiltag til udvikling af retningslinjer for skovdriften i EU; en proces som bygger på EU´s klima-, biodiversitets- og skovstrategi.

Jørgen Bo Larsen, Forst kandidat, professor emeritus, Københavns Universitet

Gribskovbanens betydning for Nordsjælland 

I 1880 kom toget til Græsted og 16 år senere til Gilleleje. Derefter fulgte så banen til Helsinge i 1897 og Tisvildeleje i 1927. Gribskovbanens historie er spændende lokal- og jernbanehistorie, og banen har haft stor betydning for udviklingen af Nordsjælland i tiden med andelsbevægelsen og industrialiseringen. Hør om vores kulturarv når jernbane-historiker Ole-Christian Munk Plum fortæller om Gribskovbanen i fortid, nutid og fremtid.

Ole-Christian Munk Plum, forfatter og jernbanehistoriker

Prisforelæsning for Atheneprisen

Med Atheneprisen vil Folkeuniversitetet i København hvert år hædre en person, der har ydet en helt særlig indsats for videnskabsformidlingen. Den første modtager af Atheneprisen er den mangeårige underviser Claus Christoffersen. Han har gennem mere end et kvart århundredes undervisning, især inden for fagområdet Filosofi og idéhistorie, sat refleksioner i gang hos et enestående stort antal kursister. I anledning af uddelingen af prisen afholder Claus Christoffersen en prisforelæsning og arrangementet rundes af med en reception.

Claus Christoffersen, BA i idéhistorie

Tove Ditlevsens liv og bøger

Tove Ditlevsen mente selv, at hun var født med en slags sivebrønd og septiktank indvendigt. Aldrig så snart havde hun fået den ene til at fungere, før helvede brød løs i den anden. I løbet af dette foredrag fortæller Jeannet Ulrikkeholm om Tove Ditlevsens kaotiske liv.

Jeannet Ulrikkeholm, ekstern lektor på Københavns Universitet. cand. mag. i fransk og italiensk, sanger, forfatter mm.

Natur og bæredygtighed I: Skovenes historie og modernisering siden 1880erne

To foredrag arrangeret i samarbejde mellem Skjoldungernes Land Folkeuniversitet og Frederikssund Folkeuniversitet. Se også Folkeuniversitetet i Frederikssund

Danmark gennemlevede i 1870erne den første store bølge af industrialisering og urbanisering, som gjorde samfundet moderne. Men moderniteten var ikke kun et byfænomen. Også udnyttelsen af de naturressourcer, som foruden arbejdskraft var landet vigtigste råstof, blev industrialiseret og kommercialiseret. Det gjaldt også det skovbrug, der siden Fredskovsforordningen i 1805 principielt havde rettet sig ensidigt mod træproduktion, men som almindeligvis affandt sig med dårlige kvaliteter og lokal afsætning uden den store konkurrence. Nu skulle produktionsmetoder og afsætningsforhold forbedres, samtidig med at videnskaben forfinede indsigten i det egentlige produktionsapparat: skovøkosystemet. Denne omstilling af skovlandskabet til en effektiv og rentabel industri skete imidlertid ikke uden modstand. For som en afledt funktion af bykulturens fremmarch fik æstetiske, rekreative og naturhistoriske interesser stadig mere magt, og det 20. århundredes moderne skovbrug blev langt fra så ensidigt, som mange skovfolk ønskede sig.

Bo Fritzbøger, historiker og lektor ved Københavns Universitet

5 ting du ikke vidste om Brorfelde Observatorium - bliv klogere på bioblitz, geomagnetisme, landskabet og det du ser på himlen

Temadag i geologiens, biologiens, geomagnetismens og astronomiens tegn. Få en unik mulighed for at komme ind i DTU Spaces geomagnetik-bygninger, som normalt er lukkede for offentligheden. Bliv klogere på Brorfeldes geologi og natur, og oplev den himmel, der er over os på helt nært hold. Dagen rummer aktiviteter og foredrag målrettet alle aldre.

Hør spændende historier om det, der også findes derude. Se sikkert på solen og dens bevægelse eller planeter gennem et teleskop. Oplev, hvordan man kan tage billeder af objekter, som man ikke kan se med det blotte øje. Find ud af, hvad Bioblitz er. Og kom med ud i de tidlige aftentimer og følg flagermusens flugt i luften med flagermusdetektorer.

Dagen afholdes i et samarbejde mellem Tølløse Folkeuniversitet, Brorfelde Observatorium, DTU Space, Nordvestsjællands Stenklub, Lokalhistorisk Forening for Tølløse og Brorfeldes Astronomiske Vennekreds.

Lars William Pedersen, ingeniør, DTU Space m.fl.

5 ting du ikke vidste om ler - Hvad er ler i grunden?

Ler - du kender det, men hvor meget ved du egentlig om det? Her har du en god mulighed for at rejse ned i lerets forunderlige verden og blive langt klogere på dets geologiske historie, dets betydning for landskabsdannelsen, lerets anvendelsesmuligheder, teglværkernes betydning og hvorledes det også i dag spiller en vigtig rolle i vores dagligdag. Foruden foredrag vil du også have mulighed for at få fingrene i det. Glæd dig til at blive meget klogere på ler.

Christian Frigaard Rasmussen, geolog ved Geopark

Det meningsfulde liv

Hvad er meningen med livet? Og hvad er meningen med mit liv? De spørgsmål, har mennesker altid stillet sig, og svaret finder vi ved at forstå, hvordan vi er kaldet af noget, der er større end os selv. Så dyrk ikke kun dig selv, men dyrk også fællesskaber, kunst, videnskab eller politik. Filosof Cecilie Eriksen og læge Lise Gormsen udfolder deres synspunkter fra antologien Det meningsfulde liv (2003) set i lyset af deres akademiske virke og personlige erfaringer i dag, 20 år efter bogens udgivelse.

Bogen Det meningsfulde liv (Aarhus Universitetsforlag) kan købes ved foredragene.

Arrangementet består af to foredrag:

Det meningsfulde liv og filosofien (I)

Cecilie Eriksen, Ph.d., Specialkonsulent ved Nationalt Center for Etik

Det meningsfulde liv og lægevidenskaben (II)

Lise Gormsen, Overlæge ved Aarhus Universitets Hospital, speciallæge i psykiatri, Lektor ved Aarhus Universitet, ph.d., MPH

Kristendommens kirkesamfund belyst med udgangspunkt i krigen i Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine har vist, at den ortodokse kirke i Rusland og Ukraine er dybt uenige om, hvad der er den ortodokse kirkes opgave, og hvordan de forstår kristendommens betydning for de to landes historie og politiske udvikling. Forelæsningen vil redegøre for de to ortodokse kirkers historie og betydning for krigen. Derudover vil der blive lejlighed til at redegøre for forholdet mellem kristendommens forskellige kirkesamfund: ortodokse, katolske og protestantiske kirker i nutidens Europa.

Peter Lodberg, professor, dr. theol., Aarhus Universitet

Foredragsrække: USA's udenrigspolitik historisk og aktuelt med særligt henblik på Ukraine

Udgangspunktet er en analyse af, hvorfor USA involverer sig så meget i Ukraine/Ruslandkonflikten. Så længe USA har eksisteret, har det været et land, der ikke var bange for at have en meget direkte og konfrontatorisk udenrigspolitik - på godt og ondt. Foredraget trækker tråde tilbage til USA's oprettelse i 1770erne. Vi slutter med i fællesskab at spise en amerikansk burger. 

Andreas Birch, cand.mag. i amerikanske studier, programmedarbejder i Danmarks Radio Foredraget er en del af foredragsrækken Ukraine. Øvrige foredrag i rækken:

12/9: Krig i Ukraine - 30 års kamp for en bedre fremtid ved cand.scient.pol. Philip Sviatschenko. Philip er født i Ukraine.

27/10: Nordboernes eventyr i øst under navnet Rus ved domprovst Thomas Frank. Foredraget er baseret på kildestudier og egne ekspeditioner til Ukraine og Rusland.

Det danske sommerhus’ historie og arkitektur

I mere end 100 år har sommerhuse givet arkitekter mulighed for at eksperimentere. Her kunne de drømme og lade fantasien få en større rolle, for mens vi ”bor” i byen, ”lever” vi i sommerlandet. Vi får et indblik i det danske sommerhus’ historie og arkitektur og i nye og gamle klassikere, blandt andet sommerhuse tegnet af Arne Jacobsen, Friis og Moltke, Claus Bonderup og Bjarke Ingels Group, medens der kastes et kritisk perspektiv på de feriepaladser og parcelhuslignende udgaver, der ofte bygges i dag.

Line Nørskov Eriksen, udstillingsdirektør ved Utzoncenter Aalborg, ph.d. og arkitekt

Botaniktur i J.P. Jacobsens fodspor

Ud over en gennemgang af J.P. Jacobsens videnskabelige bedrifter vil vi se på skoven og mosernes nuværende tilstand og særlige flora. Det var her i Næstrup Skov, at J.P. Jacobsen – Thisteds verdensberømte forfatter og aktive botaniker, som levede 1847-85 – omkring 1870 foretog sine betydningsfulde undersøgelser af desmidiacéfloraen (mikroskopiske koblingsalger), hvilket i 1872 indbragte ham Københavns Universitets guldmedalje. På J.P. Jacobsens tid var Næstrup Skov et stort, bakket lyngklædt areal, som lå øst for Sperring Sø. Det var også i denne periode, at J.P. Jacobsen oversatte Darwins hovedværk fra 1859: Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg (1872). I 1876-78 blev Sperring Sø tørlagt og i 1899 blev hedebakkerne tilplantet med hovedsagelig nåletræer.

Ib Nord Nielsen, fhv. skov- og landskabsingeniør, Naturstyrelsen

Arabesk og evolution hos J.P. Jacobsen

Foredraget, som er baseret på et danskfagligt speciale, undersøger arabesken hos Jacobsen som en poetisk omformning af Darwins evolutionsteori. Jacobsen var den danske oversætter af Darwins banebrydende værk On the Origin of Species og var uddannet botaniker. Men han var jo også digter. Jacobsen brugte flittigt 'arabesken' i sit forfatterskab - som titel eller genre-angivelse på digte, men også som en knopskydende form sproget vokser i. Foredraget argumenterer for, hvordan arabesken kan siges at være Jacobsens digteriske omformning af evolutionsteorien og kaster et nyt lys ind i forfatterskabet.

Marie Karkov, cand.mag. i dansk og religion

Musikalsk matine: Tal blomstersproget

Et glas vin kan købes.

Medvirkende: Inger Rasmussen (klaver), Steen Oluf Carlsen (fløjte), Birte Aarup (oplæsning, sang)

Kvindelige danske kunstnere før og nu

I foredrag fortælles om de første kvindelige danske kunstnerpionere, der slog igennem i en verden, hvor man ellers mente, at kvinder først og fremmest var skabt til at være husmødre og føde børn. Via en senere generation af fremragende kunstnere som Anna Ancher, Anne Marie Carl-Nielsen, Agnes Slott-Møller, Anna Syberg og Francisca Clausen fortælles til sidst i foredraget om nutidens kvindelige danske kunstnere og navne som Kathrine Ærtebjerg, Julie Nord og Trine Boesen.

Tom Jørgensen, redaktør og kunsthistoriker