Folkeuniversiteternes Dag,
d. 11.-17. september 2023

Energirige fyrtårne og supertunge sorte huller

Kvasarer er meget lysklare objekter, drevet af materiale der falder ned på tunge sorte huller i centret af galakser. Som de mest lysklare vedvarende kilder i Universet kan de observeres til de fjerneste kroge af Universet. Da de sorte huller vejer mellem 1 milliard til 10 milliarder sole, forventes de at sidde i centrum af meget tunge galakser. Kvasarer kan derfor være 'fyrtårne' for at finde de første tunge galakser i Universet. Med James Webb rumteleskopet har astronomerne nu mulighed for at undersøge hvordan de første sorte huller og galakser dannes og udvikler sig.

I foredraget vil professor og astrofysiker Marianne Vestergaard komme ind på hvilken indflydelse disse energirige kilder kan have på deres unge omgivelser og for livets opståen samt inddrage aktiv forskning der forsøger at forstå fysikken i disse processer bedre.

Marianne Vestergaard, Head of section, Professor, PhD Coordinator, NBB

Vikingeborgen ved Erritsø

Med fundet af de enorme vikingetidshaller ved Erritsø, mener arkæologerne at have fundet nøglen til at forstå kongemagten i Danmark før Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Udgravningerne ved Erritsø afslørede i efteråret 2019 endnu en ny, næsten 50 meter lang vikingetidshal. Det betyder, at stedet formodentligt har været et magtcentrum i mange generationer, og at Erritsø-komplekset muligvis var vigtigt allerede tidligere end i 700- og 800-tallet. Mads Ravn, forskningschef ved Vejlemuseerne, fortæller om resultaterne af de arkæologiske udgravninger og deres betydning. Skal danmarkshistorien skrives om?

Mads Ravn, forsknings- og samlingschef, ph.d., Vejlemuseerne

Verdens(u)orden med Kina som stormagt

Foredraget gør status på Kina som stormagt set i lyset af aktuelle udviklinger i det internationale system og i Kina-USA forholdet med fokus på krigen i Ukraine og de tiltagende sikkerhedspolitiske og militære spændinger i Taiwanstrædet. Indlægget slutter af med at give et bud på, hvilken verdensorden, der er under udvikling og implikationerne heraf for Europa, herunder Danmark.

Camilla T. N. Sørensen, ph.d., lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet

Mennesker i klimaets brændpunkter

Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet, og at udbredte og hastige klimaforandringer har fundet sted. Den globale overfladetemperatur var 1,09°C højere i 2011–2020 end 1850–1900, hvor menneskeskabte årsager har ændret overfladetemperaturen med 1,07°C. Hvert af de sidste fire årtier har været varmere end noget foregående årti siden 1850. For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke. Sebastian Mernild vil give jer en indflyvning til de klimaforandringer, vi har set over tid, men også hvad vi forventeligt vil se af forandringer i årtierne der kommer.

Sebastian Mernild, professor, Climate Cluster, Syddansk Universitet

Vores fælles hav

Vores fælles hav har det dårligt. Hovedårsagen er årtiers alt for store udledninger af næringsstoffer, men en række andre faktorer presser også havet; overfiskeri, bundtrawling, råstofindvinding, dumpning af slam og klimaforandringer, for at nævne nogle. Med udgangspunkt i Lillebælt, vil jeg tage jer med ned under havoverfladen, og vise jer ruinerne af det der engang var et sundt økosystem. Vi gennemgår de mekanismer, som er årsag til den dårlige tilstand og de mulige løsninger. Til slut vil der være en åben diskussion af det natursyn og den politik, som har bragt os derhen, hvor Lillebælt er afgået ved døden, og hvad der skal til for at genoplive patienten.

Stiig Markager, professor og forsker ved Institut for Bioscience og Arctic Research Centre, AU

Sex - kun for kvinder

Sex betyder noget for de fleste af os. Det kan være en kilde til glæde, velvære, afslapning, nærvær og samhørighed, men også til smerte, sorg og bekymring.
Denne aften sætter vi fokus på kvinder og sex. Vi dykker ned i en række relevante spørgsmål: Er kvinders sexlyst anderledes end mænds? Hvad bliver kvinder tiltrukket af, og har de lov til at følge deres lyst? Hvad betyder hormonerne, findes g-punktet, og hvor lang tid tager det at få orgasme? I hvilken alder har kvinder bedst sex? Og er sex bedst, hvis man er forelsket? Du kan også få indblik i, hvad en sexologisk behandling går ud på.
Kom og hør Ditte Trolle og Lillan Kempf, der begge er gynækologer og sexologer, fortælle om kvinders seksuelle længsler, lyster og problemer i alle aldre. Undervisningen tager bl.a. afsæt i tænkepausebogen ’Sex’ (Aarhus Universitetsforlag).

Ditte Trolle og Lillan Kempf, speciallæge i gynækologi og overlæge i gynækologi 

Myretuen – insekternes Costa-del-Sol

Bliv klogere på myretuens betydning for insektdiversiteten og hør hvordan myrerne holder andre insekter og dyr varme samt får planter til at spire. Kom hele vejen rundt om myrernes livscyklusser og deres utrolige tilpasningsevne, når Rikke Reisner Hansen, tager os med ind i myrernes forunderlige verden.

Rikke Reisner Hansen, post.doc ved Aarhus Universitet

Sådan er drikkevandet i Gribskov Kommune

Hvordan er drikkevandet i vandværkerne i Gribskov Kommune?
Hvordan kan jeg, som borger, selv tjekke vandkvaliteten, og hvem holder øje med vandværkernes vandkvalitet?
Hvordan drives kommunens største vandværk i Gilleleje?
Gribskov Kommune har i samarbejde med Region Hovedstaden deltaget i et vand-udviklingsprojekt – hvad viser det?
Få svarene af biolog og fagkoordinator Christina Larsson, geolog Mads Honorè Hansen fra Gribskov Kommune og driftschef Jesper Frederiksen fra Gilleleje Vandværk.

Mads Honoré Hansen, Christina Larsson, Jesper Vindahl Frederiksen, geolog, biolog og driftschef

Atomkraft i den grønne omstilling

Atomkraft udleder ikke CO2, har lav miljøbelastning, og i modsætning til vind og sol kan atomkraft levere strøm døgnet rundt, når der er brug for det. Men er atomkraft løsningen med henbblik på at udfase de fossile brændsler? Hvad kan atomkraft byde på i fremtiden i form af ny teknologi, innovative reaktorer og nye anvendelser af atomkraft? Og kan affaldsproblematikken løses?

Bent Lauritzen, lic. Scient.,afdelingsleder DTU

15 naturnationalparker er på vej - hvor og hvorfor?

I et billedrigt foredrag fortæller idéhistoriker og naturbogsforfatter Rune Engelbreth Larsen, hvor de kommende 15 danske naturnationalparker etableres, og hvilke store dyr det er på tale at udsætte på arealer mellem 5 og 50 kvadratkilometer. Foredraget forklarer ikke alene, hvad meningen er med vildheste, elge og bisoner i dansk natur, men også hvad det indebærer for dyrevelfærden, og hvad baggrunden i det hele taget er for at genetablere vildere natur i Danmark.

Rune Engelbreth Larsen, idehistoriker og fhv. medl. af Etisk Råd

Billedvævningens historie

Lige fra tidernes morgen og sikkert lige så længe som vævekunsten har været kendt, har man vævet billeder. Ulrikka Mokdad, der både er billedvæver og kunsthistoriker, arbejder på Center for Tekstilforskning, Københavns Universitet. Hun vil i foredraget fortælle om billedvævningens historie, lige fra de ældste fund fra faraonernes Egypten, over Romerrigets dragter med indvævede purpurdekorationer, slå et sving nordpå til vikingetidens gådefulde billedfortællinger og senere komme ind på den vesteuropæiske middelalders monumentale tapetserier. Foredraget ender med at fortælle om billedvævningen i dette århundrede, hvor denne urgamle udtryksform for tiden oplever en opblomstring i kunstverdenen.

Ulrikka Mokdad, cand.mag i kunsthistorie 

Biodiversitet

Mangfoldigheden af liv – biodiversiteten - i Danmark og overalt på Jorden svinder den ind. Vi har en biodiversitetskrise. Hvor alvorlig er den? Og hvad kan vi gøre for at bevare og genoprette biodiversiteten? Få et overblik over biodiversitetens tilstand globalt og i Danmark samt et bud på, hvad man selv kan gøre i hverdagen i sin egen have eller på sin egen grund for at støtte biodiversiteten. Blandt de talrige råd og ideer er der blandt andet eksempler på, hvordan man får mange vilde plantearter og sommerfugle til at trives i haven, og hvordan haver kan være indgang til at forstå naturen og bæredygtig levevis bedre.

Michael Stoltze, biolog , forfatter og skribent

Truslen om lokal oversvømmelse - hvor galt kan det egentlig gå i området omkring Limfjorden?

Et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter er indsnævringen af Thyborøn Kanal. Projektet skal sikre den vestlige del af Limfjorden mod oversvømmelser. Oversvømmelser i hele den vestlige del af Limfjorden har gennem tiden ført til tab af store værdier i form af ramte kystbyer, ødelagte marker og oversvømmede sommerhusområder, hvor beboere har måtte evakueres. I stedet for mange lokale klimaløsninger arbejdes der på én markant og fælles klimasikring ved Limfjordens åbning mod vest ved Thyborøn Kanal.

Laurits Bernitt, cand.polyt., Lemvig Vand

Lis Sørensen, energikoordinator Lemvig Kommune

Sarah Lund, director of international collaborations and strategic sustainability initiatives, Klimatorium

Et nyt fremtidens Danmark – det bæredygtige velfærdssamfund

Det danske velfærdssamfund er truet og presset. Bæredygtighed, demografi, ulighed, biodiversitet og andre forhold er vigtige forklaringsfaktorer. Den aktuelle debat handler i høj grad om helt kortsigtede forhold. Og det er nødvendigt. Men det er også afgørende vigtigt, at borgere, politikere, foreninger, forskere, kunstnere, erhvervsledere, fagforeninger m.fl. fokuserer på den langsigtede udvikling.
Vi skal tale meget mere om, hvordan fremtidens Danmark kan og skal se ud. Vi skal tage bestik af de udfordringer og muligheder, som tegner sig i fremtiden, og som bliver fremtidens realiteter. De 17 verdensmål kan hjælpe os med at drøfte dette, og de kan benyttes til at tegne billeder af et andet fremtidens Danmark. Et nyt bæredygtigt samfund.

Steen Hildebrandt, professor (em), ph.d. og adj. professor, forfatter og medlem Folketingets 2030-Panel

Klimakrise og bæredygtig omstilling – har økologisk økonomi svarene

Hvordan kan vi forstå de udfordringer, som klima- og biodiversitetskriserne rejser? Og hvilke omstillinger er der brug for at sætte i værk?
Foredraget belyser økologisk økonomis bud på svarene. Perspektivet sætter det naturmæssige grundlag for samfundet – energi, økosystemer, ressourcer – i centrum for den økonomiske forståelse og lægger op til at ”regne i natur” i stedet for penge. Desuden fremhæves det, hvordan den materielle rigdom i vores del af verden er baseret på andres fattigdom, og hvorfor omfordeling bør være en central del af bæredygtig omstilling. Forskellige spørgsmål knyttet til bæredygtig omstilling diskuteres: Er fortsat økonomisk vækst forenelig med bæredygtig omstilling? Har vi råd til omstillingen, og hvordan skal vi prioritere? Hvordan kan markeder styres i en bæredygtig retning? Hvad indebærer det at anlægge et systemperspektiv på omstillingen?

Inge Røpke, professor Emerita, Aalborg Universitet

Reformationen og oplysningens kirkehistorie - kunst og arkitektur I : Fra Reformationen til den Westfalske Fred og en ny verdens begyndelse

De protestantiske reformationer kom ikke ud af det blå. Reformationerne havde været i gang i en længere periode, men først i begyndelsen af det 16. århundrede var forudsætningerne for, at en ny form for religion kunne opnå institutionel gennemslagskraft. I dette foredrag ser Anders Klostergaard Petersen på de historiske forudsætninger for reformationerne, deres gennemførelse og de krige, som de efterfølgende udløste. Med den Westfalske Fred i 1648 kom det til en foreløbig afslutning på krigene, men fredsslutningen markerer også begyndelsen på en ny æra, den tidligste oplysningstid og dermed også en anden måde, hvorpå man ser kristendom og religion.

Anders Klostergaard Petersen, lektor v. Århus Universitet

Benjamin Koppel, Anna´s Sang

Mag.art., journalist Marie Louise Kjølbye præsenterer Benjamin Koppels bog "Annas sang"
Som udgangspunkt er historien især sørgelig: Hannah er et sidestykke til den nok mest urimelige skæbne i Thomas Manns slægtsroman Buddenbrooks – Med flotte replikudvekslinger har Benjamin Koppel skrevet en tragikomisk roman om pligt og passion, men også om danske jøder, der er stolte af både egne traditioner og af familiens integrationsevne. Man forstår musikkens dragning på familien, der ikke kan lade være. Medmindre de, som Hannah, bliver tvunget til at holde snitterne fra tangenterne. Bogen påviser også at vi mere end nogensinde brug for kunst til at få nye perspektiver på vores liv og verden. Og sikken debut. Sikken integrationsroman.

Marie Louise Kjølbye, journalist (DJ), mag.art.

Fremtidens klimaneutrale energisamfund – set med danske og globale briller

Foredrag med cand. polyt (miljøingeniør) Jacob Fink Ferdinand.

Få en lokal og global indsigt i en af tidens største udfordringer:

• Hør om omstillingen fra et fossilt baserede samfund til et samfund der baserer sig på klimaneutrale og bæredygtige energikilder og -teknologier.
• Hør om hvor langt vi er med den grønne omstilling af vores energisystemer og om hvad vi kan forvente vil ske de næste 10-15 år.
• Hvilke nye energiteknologier og muligheder ser vi ind i, f.eks. power-to-X.
• Hvordan vil skibsfarten, flytrafik og landtransport forandres,
• - og ikke mindst hvordan kommer det hele til at hænge sammen og for eksempel koble sig til fremstilling af nye biobaserede materialer og produkter som f.eks. plast.

Jacob Fink Ferdinand er Civilingeniør i Miljø og HD i Ledelse, Organisation og Innovation. Han er akkrediteret Collective Leadership Facilitator og associeret til Collective Leadership Institute, Som partner i Nordic Consulting Group, udfører han internationale udviklingsopgaver relateret primært til miljø, klima og partnerskaber.

Rundt om Grundtvig – et musikalsk foredrag

Glæd jer til et foredrag, hvor Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek fortæller den gribende historie om Grundtvigs liv og virke fra vugge til grav. Foredraget vil være krydret med fællessange fra Grundtvigs enorme sang- og salmeproduktion. Biblioteksmusikant Peter Elmelund spiller til alle fællessangene. Nikolai Frederik Severin Grundtvig er en af de mest betydningsfulde kulturpersonligheder i Danmark. Hans betydning for skole, dannelse, kirkeliv og folkelig oplysning har været kolossal og har haft betydning langt ud over Danmarks grænser. Grundtvig har sat sit markante aftryk på store og vigtige dele af samfundet og havde tilmed også et utroligt spændende og langt liv.

Inger Nygaard Kaad og Peter Elmelund, cand. mag. i nordisk sprog og litteratur biblioteksmusikant

Thit Jensen, den sidste valkyrie

”Hun var en flamme”. Sådan sammenfattes Thit Jensens liv og gerning.
Hun trådte på patriarkatets ømmeste ligtorne, frygtløst - forkætret og elsket som foredragsholder i 1920’erne og -30’erne og som forfatter af en lang række historiske romaner. Hun var medstifter af bl.a. ”Frivilligt moderskab” og ”Foreningen for seksuel oplysning”.

Hanne Lise Rosenberg, cand. theol., sognepræst

Læsø Verdensarv

Læsø arbejder på at få øen på UNESCO’s Verdensarvsliste. Det er tanghusene og ruinerne efter saltsyderierne, det drejer sig om. Fortællingen om salt og tang handler dels om rigdom og gode tider, om rovdrift på naturen med et kummerlandskab og fattigdom til følge – men også om innovative tiltag for at overkomme udfordringerne. Mere nutidigt handler det om balancen mellem at bevare den historiske arv og den forventede tilstrømning af turister.

Torbjørn Ydegaard, cand.mag., direktør I Læsø Verdensarv

Samtidsarkitektur

Foredragsholderen fortæller om sit syn på samtidsarkitektur, hvor bla. bæredygtigt arkitektur værdsættes. I det nye Thisted Museum har emnet også været en central del af renoveringen. Foredragsholder vil både belyse med eksempler på nationalt plan og fra bygninger i Thy - i særdeleshed det nye Thisted Museum og Nationalparkcenter Thy.

Morten Nyman, arkitekt

De første sommerhuse

Med udgangspunkt i sin bog ”De første sommerhuse” fortæller Line Vestergaard Knudsen om den danske sommerhuskultur fra anden halvdel af 1800-tallet og frem til i dag. Hvorfor sommerhuslivet er så bredt et
fænomen? Hvilke behov har sommerhuse dækket gennem tiderne? Og hvilke bekymringer har de vakt? De danske sommerhuse og sommerhuslivet giver os historier om både det frie livs steder, kernefamiliens
forbrug, mobilitet og værdier, samt om opdagelse og værdsættelse af kystområdernes herligheder.

Line Vestergaard Knudsen, lektor ved Aalborg Universitet