Folkeuniversiteternes Dag,
d. 9.-15. september 2024

Miljø og naturkatastrofer

Natur- og miljøkatastrofer i Danmarkshistorien: Fra heden til Nordic Waste.
Havmiljøet har det værre end nogensinde, kystområder står under vand, og folkestemningen er på kogepunktet over den seneste miljøskandale. Hvordan er det gået så galt – og har det nogensinde været anderledes? Historiker Rasmus Wichmann tager dig en tur igennem en danmarkshistorie fuld af afskovning og katastrofale oversvømmelser, men også landvindinger og miljølovgivning helt tilbage fra 1536! Kom til foredraget og lad dig chokere – men gå ud af det igen med fornyet optimisme. Det har nemlig set meget værre ud.

Rasmus Wichmann, cand.mag og historiker 

Fremtidens proteinforsyning for mennesker og dyr

Kan vi dyrke proteiner nok til foder og mad for mennesker i Danmark i fremtiden? I Foulum forskes i de klima- og miljømæssige gevinster ved en øget lokal produktion af plantebaseret protein, nærmere bestem græs og soyabønner. Markerne med bæredygtig græsbiomasse og bioraffinaderiet besøges, kombineret med forelæsning.

Lene Stødkilde, PhD in Medical Sciences, Aarhus University, Health & Jim Rasmussen, Seniorforsker v. Institut for Agroøkologi - Klima og Vand

AI - kunstig intelligens fordele og ulemper

Kunstig intelligens (AI) har potentiale til at revolutionere mange samfundsmæssige institutioner: fra sundhedsvæsenet og finanssektoren til transport og detailhandel. Med evnen til at behandle store mængder data kan AI forbedre beslutningstagning, øge effektivitet og give nye muligheder for innovation.

Men AI giver også udfordringer i forhold til gennemsigtighed, tillid, identitet og ansvarlighed. En af de centrale udfordringer er "uigennemsigtigheden" af komplekse AI-systemer, som kan gøre det svært for mennesker at forstå, hvordan AI er nået frem til en bestemt beslutning eller anbefaling.

Denne manglende gennemsigtighed kan føre til mistillid og rejse etiske bekymringer såsom bias og diskrimination. Som AI fortsætter med at udvikle sig, synes det derfor afgørende at sikre, at AI-systemer er gennemsigtige og ansvarlige, og at vi kan stole på dem til at træffe beslutninger, der er i overensstemmelse med menneskelige værdier og mål. I dette foredrag vil vi udforske og diskutere nogle af disse fordele og udfordringer ved brugen af AI.

Jens Christian Bjerring, Lektor og forskningsprogramleder v. AU

Min voksenfrie barndom og fortællingen om modløbere

Bent Riis har i mange år været aktiv i lokaldebatten og har stået bag populære foredrag om netop Vestbyen i 60’erne og 70’erne. Bent Riis og Horsens Kunstmuseum har netop udgivet bogen I gamle dage havde jeg nøgle til pølsevognen. I den fortæller forfatteren om alle de originale mennesker og miljøer som engang levede i Horsens.

Bent Riis, forfatter og foredragsholder

Om at være et selv ifølge Kierkegaard og Løgstrup

Søren Kierkegaard (1813-1855) og K.E. Løgstrup (1905-1981) er dansk tænknings største kulturkritikere, men deres tænkning er vidt forskellig. Iflg. Kierkegaard er selvet noget, man er undervejs til. Iflg. Løgstrup er det noget der enten blokerer eller dukker op ”bag om ryggen” på os. Begge er de imidlertid enige om, at det at blive sig selv er afgørende for vores liv.

 I foredraget fokuserer vi på de centrale spørgsmål om menneskets eksistens. Hvem er jeg, hvad skal jeg med mit liv, og hvad er lykke?

Bjørn Rabjerg, cand.mag., ph.d. og højskolelærer

Nyere Japansk litteratur

Litteraturforedrag om nyere japansk litteratur ud fra romanen ”Hvidløgsballaderne” af MO Yan

Peter Damgaard, phd. i kinesisk litteratur og ekstern lektor v. Københavns Universitet 

Stormfloder, drukneulykker og pulsvodfiskeri: Et liv på kanten af havet

I løbet af 1800-tallet ændrede kystlandskabet sig markant på Limfjordstangen på grund af stormfloder, kysterosion og sandflugt. En udfordring, som familierne på tangen måtte forholde sig til og tilpasse sig efter. Dette foredrag vil give et indblik i, hvordan landskabet på tangen udviklede sig over tid og hvordan stormfloderne gang på gang skabte nye vilkår.

Omdrejningspunktet for foredraget vil være, hvilken betydning landskabsændringerne fik for de enkelte familier. Men det er samtidig en fortælling om hverdagen på tangen, med fiskeri på havet og fjorden, drukneulykker, fraflytninger og meget mere.

Camilla Andersen, ph.d. i miljøhistorie, Museumsinspektør v. Museum Mors

Ikoniske fotografier – nogle billeder glemmer vi aldrig

Mennesker husker i billeder, og vores visuelle hukommelse er nærmest uendelig.

Gennem årene har vi set millioner af billeder – og så er der alligevel nogle af dem, der bliver hængende og bliver en del af vores eksistentielle beredskab. Dem kalder vi ikoner, og en meget stor del af dem er fotografier.

Gunner Byskov, vil præsentere nogle af disse ikoniske fotografier, som stammer fra 1840 og frem til vores årtusinde.

Gunner Byskov, Cand mag., Fagansvarlig for fotografisk teknik på lex.dk og forelæser om fotografiets historie m.m. 

Danmark set fra en togkupé

Martin Zerlang vil tage os med på en spændende kulturhistorisk rejse med toget.

Oplev ham fortælle om, hvordan toget og jernbanerne har omskabt landskab og byer, ligesom de har omskabt selve tiden; med køreplanens indtog måtte alle stille på urene og indrette sig efter den samme tid.

Zerlang belyser også hvordan politik, økonomi, kunst, litteratur, musik og mentalitet tog form og farve efter jernbanedriften, efter den første strækning blev indviet i 1847, da lokomotivet Odin rullede ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde.

Martin Zerlang, Mag.Art., Emeritus, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet